12. december 2017
 
 
Kommunekamp


KommuneKamp 2010

    



Kommune kamp i

Rødovre Centrum

5 spillere fra Rødovre Skakklub møder 5 fra Hvidovre Skakklub. Det er ved at udvikle sig til en god tradition; det er underholdende for tilskuerne og temmelig drilsk for spillerne, der ofte mister overblikket.


Der blev ikke afholdt KommuneKamp i 2008 og 2009. Nu er den underholdende match genoptaget og blev afviklet d. 17. april.



2010

Damhus   2        -        Hvidovre   3

Under det nye navn Damhus Skakklub (efter fusionen mellem Rødovre Skakklub og Vanløse Skakklub) var der inviteret til briktrilleri og overbliksdrilleri med de meget store og meget flotte træbrikker i Rødovre Centrum. Det blev som tidligere både spændende og underholdende – ikke mindst for de skakkyndige blandt publikum. Overseelser, fejltræk og tidsnød er udbredte foreteelser på de store felter og med blot en halv time til hele partiet!

Og på 3. forsøg lykkedes det omsider Hvidovre at klapse "nordboerne". Det startede og sluttede med remis – men ind imellem vandt Hvidovre 2 gange og værterne kun én. 

                              Bjørn Gemzøe        1/2  -  1/2    Arshak Ikilikian
                              Ernst M. Hansen        0  -  1       Benny Bengtsen
                              Eivind F. Clausen      1  -   0      Steen Linnerup
                              Bjørn Enemark          0  -  1       Henning Jensen
                              Jørgen H.G.Hansen 1/2  -  1/2    Svend Sejersen

De slap endog billigt, for Arshak stod med en officer i overvægt, en bedre stilling – men for lidt tid!


                              

2007

Rødovre   3        -        Hvidovre   2

Rødovre Skakklub indbød igen til en årlig kommunekamp i Rødovre Centrum.

Giganternes møde med de store, flotte, hjulkørende træbrikker fandt sted lørdag d. 15. september på festpladsen fra kl. 10-15.

5 mand fra hver klub stillede op, og der var i alt 1 time til hvert parti. Uret var placeret på dommerbordet, hvor der skulle trykkes, så snart trækket var uigenkaldeligt gennemført.

Det blev en rigtig „ligeved“-dyst. Arshak gik til den med krum hals, og fór ag-gressivt til angreb. Da han efter Bjørn Eriksens, dommerens, Steen L.s og eget udsagn stod til en klar gevinst – og havde ca. 2 min. tilbage mod Bjørns ca. 30 sek. – gik klappen desværre helt ned for Arshak. Hans træk betød, at Bjørn straks kunne sætte Arshak mat – og det gjorde han.

Steen Linnerup var næste mand ved brikkerne, og lavede et kvalitetsoffer – et tårn for løber og bonde – så da tiden var ved at rinde ud, stod han bedst uden dog at have en klar plan for gevinst. Modstanderen Bjørn Enemark havde da ca. 3 min. mod Steens ca. 10 min. Da Bjørn tilbød remis, tog gentlemanden Steen imod i stedet for at afvente vingefald hos modstanderen.

Så var det Arne Rasmussen, der skulle køre brikker rundt. Partiet endte på sam-me vis – Arne i den bedste stilling tog mod et remistilbud fra Franz Henriksen, og så var stillingen 2-1 til Rødovre.

Stillingen holdt kun, til Henning Jensen kom til fadet. Som sædvanlig, når det gælder noget, vandt han bare – her over Ernst M. Hansen!

Så det stod 2-2, da Svend Sejersen som 5. og sidste mand skulle forsvare Hvid-ovres farver mod Bent Kølvig. Det gik et stykke tid, men Bent er Kølvig, så det endte med sejr til ham – og Rødovre vandt kommunekampen 3-2.

Bortset fra resultatet var det igen et godt arrangement, og der var ofte en hel del tilskuere. Vi regner med at mødes igen til næste år, og så kan det jo være, at Hvidovres gæstespillere skruer bissen på, er mindre høflige og går efter gevinsten frem for at modtage tvivl-somme remis‘ser.

Et par gange undervejs måtte urmanden hen og spørge en spiller, hvem der var i trækket. Det må vi undgå næste år, f.eks. ved at der sidder en urtrykker fra begge klubber.                                                                               bh



2006

Rødovre                                 1/2        -          2 1/2        Hvidovre

 

1531  Knud Erik Helleshøj       0           -           1        Henning Jensen           1579

1438  Ernst M. Hansen            1            -          0        Bjørn Hemmingsen      1386

1558  Erik Johansen                 0            -           1       Torben Madsen           1678

1736  Johnny Smidt                 1            -           0        Svend Sejersen            1799

2232  Bent Kølvig                  1/2           -         1/2      Kåre Jansbøl                 1893

De fik en god idé i Rødovre Skakklub. Så kontaktede de Hvidovre

 Skakklub, der uforbeholdent bakkede idéen op:

En „Giganternes Kamp“ med „gigantiske“ brikker afviklet på festpladsen i Rødovre Centrum lørdag d. 16. sep. 2006 fra kl. 10.00 til ca. 15.00.

En præsentation af skak for et temmelig stort publikum.

Der blev aftalt 5 partier med én time til hele partiet = 1/2 time pr. mand.

 

 

    

 

Henning Jensen slæber den første pind hjem til Hvidovre Skakklub.