19. oktober 2017
 
 

 

 

Til forældre og børn!

 

”Næsten” Gratis skak for børn og unge i Hvidovre Kommune. 

Jeg skriver til jer, idet Hvidovre Skakklub har fået mulighed for at fortsætte med ”Næsten” Gratis skak for Børn og Unge i andet halvår 2017.


Som I ved er der i foråret, med massiv opbakning fra Center for Kultur og Fritid - "God Fritid For Alle", samt Hvidovre Skakklubs sponsor Jyske Bank A/S og Hvidovre Avis, tilbudt gratis skak for børn og unge hver tirsdag - i alt 18 tirsdage. 


Tilbuddet om gratis skak har været en stor succes med deltagelse af 56 børn i alt, med 24 børn i gennemsnit hver tirsdag.


Det imponerende antal deltagere har betydet, at Center for Kultur og Fritid har indvilget i også at støtte arrangementet i andet halvår 2017. Som I kan læse i den annonce der er indrykket i Hvidovre Avis tirsdag den 22. august.

 

Vi begynder tirsdag den 29. august og samme tidpunkt fra kl. 16.00 til kl. 18.00, som hidtil i Hvidovre Skakklubs lokaler Hvidovre Enghavevej 2, opgang B.

Vi fortsætter hver tirsdag, dog med undtagelse af skolernes efterårsferie og slutter tirsdag den 12. december.  

 

I forhold til foråret er der den ændring, at har man tidligere deltaget, så skal der betales i alt 200 kr. for at deltage i undervisningen. Beløbet opkræves med 100 kr. i august og 100 kr. i oktober. 


Alle nye skakinteresserede børn og unge kan dog endnu engang deltage gratis.


Selvom deltagerbetaling bliver indført for tidligere deltagere, så har der, om dette tiltag, heldigvis kun været positive tilbagemeldinger fra de tidligere deltagere og deres forældre. Hvidovre Skakklub glæder sig derfor til at gense de mange skakglade børn og unge i det kommende halvår.


Vi håber, at I, som forældre, fortsat vil støtte op om projektet og give jeres børn en mulighed for at lære at spille skak. Fra forårets arrangement ved vi, at flere forældre har været meget imponerede over, hvor koncentrerede og rolige 30 børn i et lokale kan være.


Børnene vil i slutningen af oktober eller primo november igen få mulighed for at spille simultan skak mod international skakmester IM Thorbjørn Bromann og dér få mulighed for at teste deres niveau.  


Viktor H. Nielsen og Rasmus Hvidberg fortsætter som instruktører.

 

Skulle du ønske flere oplysninger om arrangementet er du velkommen til at gå ind på Hvidovre Skakklubs hjemmeside www. Hvidovre-skakklub.dk eller kontakte Jørn Brandt på 40 38 92 50 eller mail.

 

Denne mail er sendt til alle de forældre, der har opgivet deres mailadresse til undertegnede og den er af sikkerhedshensyn sendt som en individuel mail og ikke en ”masse” mail.

 

Med venlig hilsen

f. Hvidovre Skakklub

Jørn Brandt


Johannes V Jensens Allé 50 – 1.tv.

2000 Frederiksberg

Mobil 40 38 92 50

Fast net 36 75 06 33

Mail kj@kjbrandt.dk