Hvidovre skakklub

Klubmester skab 2023-2024

Klubmester (seniorer)

1.  Palle Halkier Jørgensen 6,0 point

2.  Matt Han 5,5 point

3.  Lasse Dres 5,0 point

Junior Klubmester

1.  Anton R Christensen (16år) 4.5 point

2.  Bastian Rynkjøb (12år) 4.0 point

3.  Marius Gregor (15år) 3.5 point (korrektion 9.00)

4.  Stefan Freese (16år) 3.5 point (korrektion 8.25)

5. Jakob M. Bennedsen (14år) 3.5 point (korrektion 6.75)

6.  Isak Holmegaard (14år) 3.5 point (korrektion 4.75)

​Klubmester.

Selvom der blev spillet i én stor blandet gruppe (schweizisk system) for både seniorer og juniorer, vil den bedst placerede junior vinde titlen som klubmester for juniorer. Det var forventet, at mindst én junior skulle blande sig om seniortitlen, men sådan gik det ikke. Det betød, at titlen som junior klubmester endte med et regulært slagsmål, og vinderen kunne først udnævnes efter sidste runde. For seniortitlen var det omtrent lige så tæt, men ratingfavoritten Pallen H. Jørgensen spillede sig til sejren i sidste runde og er for andet år i træk klubmester. Matt har med sikkert spil gennem hele året tilkæmpet sig en fortjent 2. plads. Matt har udviklet en sund spillestil og har i løbet af året opnået mange stærke resultater. Lasse Dres må siges at være mesterskabets helt store overraskelse og løber fortjent med 3. pladsen. Lasse har givet mange udfordringer grundet en stærk aggressiv spillestil, som indeholder mange forskellige gambitter. Vi er nok en del, der skal hjem og studere et par af åbningerne 😊. Det skal nævnes, at det er Lasses første turnering!! Virkelig stærkt spillet.

Det blev Anton, som løb med titlen som klubmester for juniorer, og ganske fortjent. Anton har spillet solidt gennem hele sæsonen og har blandt andet debuteret for 1. holdet i Mesterrækken, hvor det er blevet til ½ point mod BMS. Bastian Rynkjøb løber med en flot 2. plads. Bastian har passeret 1600 i rating, det er STÆRKT, når man er 12 år. Bastian er meget aktiv i klubben, og han spiller med i mange eksterne turneringer. Det er, hvad der skal til for at blive en stærkere skakspiller; resultaterne kommer ikke af sig selv. Marius Gregor S. Nielsen bliver nr. 3. med bedre korrektion end Stefan Freese, Jakob Møller Bennedsen og Isak Holmegaard. Alle med 3.5 point af 7 mulige. Bemærk, hvor tæt feltet er, og det tegner til et brag af et kommende hurtigskakmesterskab i juni måned.

Tak for jeres deltagelse i klubmesterskabet 2024.

Formanden 

N. Jacob Wilquin

Hvidovre Skakklub

Klubmesterskab 2022 – 2023.

Referat fra 3’e runde af Klubmesterskabet. ​

Mohammad og Flemming spillede et langt parti. Mohammad forsvarede sig solidt i en lidt trykket stilling, og det lykkedes ikke for Flemming at opnå afgørende fordel. Det endte med, at Flemming havde en bonde mere i et tårnslutspil, men stillingen var teoretisk remis, og det enedes man så om. ​

Michel mod Jørn, hvor Michael fik en fordel i åbningen, hvor Michael kunne bytte dronninger af og ende med en bondegevinst. Michael mente dog, at stillingen var så fordelagtig, at en bondegevinst ikke var det rigtige. Jørn tilbød remis efter 27 træk og Michael efter 34 træk, begge med afslag og til sidst var Jørn foran med to bønder og vandt. ​

Et interessant intermezzo, efter 34 træk mente Mohammad, at Jørn kunne vinde et tårn rent og begyndte at vise os det på brættet, men vi var slet ikke færdig med spillet, men det troede Mohammad. Brikkerne blev sat på plads og vi spillede yderligere 20 træk. ​

Jørgen spillede åbningen mod Marius helt korrekt – Slavisk – men af uforklarlige grunde spillede Jørgen i 9’e træk løberen til B5 og Marius kunne slå med dronningen på G2 og vinde et tårn plus en bonde. Marius ventede dog et par træk inden tårnet blev slået. Senere tabte Jørgen en springer rent og så var fornøjelsen ved det parti helt på Marius side. Så sikker gevinst til Marius. ​

Bastian rundbarbarberede Matt i et parti, hvor Matt kom skævt ud ad åbningen, fik dog stabiliseret stillingen inden Bastian byttede af og endte med en springerskak på C7, hvor såvel dronning som tårn hang, hvorefter partiet var afgjort, flot spillet af Bastian og denne gang var noteringen helt korrekt. ​

​​

Peter mod Stefan, hvor Stefan vandt. Stefan spiller utrolig roligt og forbedrer langsomt men sikkert sin stilling. Tager ingen store risici og i dette parti mod Peter har Stefan efter 20 træk vundet tre bønder, så partiet var reelt afgjort. De spillede dog yderligere 10 træk, hvor Stefan byttede officer af, så stillingen til sidst var klart vundet for Stefan, hvilket Peter var enig og opgav. Et stilsikkert parti af Stefan.​

Gustav mod Benjamin, rundens korteste parti kun 18 træk, men det skyldes, at Gustav i træk 16 flytter dronningen til F2 i stedet for at spille springeren på d feltet til B5, så havde stillingen været helt lige. Nu betød dronning trækket, at Gustav først tabte en springer og derefter fik en skak på F2 og dermed ville være bagud med 2 lette officerer, så klogelig opgav Gustav. ​

Aksel og Vagn spillede et parti forud, skulle først spilles i 7’e runde men blev pga afbud spillet nu. ​

Partiet er ret så lige indtil Vagn vælger at rokere langt og Aksel kort. Aksel har fået en åben tårnlinje i b rækken og det udnyttes effektivt. I træk 23 må Vagn acceptere kun at få et tårn for dronningen plus en konge, der ikke kan forsvare og efter yderligere 5 træk var Vagn sat mat. Et fejlfrit parti af Aksel, forsæt med det. ​

Partiet Marcus – Bjarne Kildeskov var et helt lige parti, hvor Marcus i stedet for i træk 24 at flytte dronningen til H5 i stedet skulle have byttet dronninger og slået sorts dronning på C8. Nu endte det med et slutspil, hvor Bjarne havde de bedste chancer med en løber mere, men hvor Marcus ved nøjagtigt spil kunne få et slutspil, hvor Marcus ville have to bønder for løberen. Man valgte dog at tage en remis. ​

Referent Jørn ​

Referat fra 1’e runde i Klubmesterskabet 2022 – 2023.

I gruppe A blev der spillet tre kampe.

Gruppen er udvidet til 9 (og det vil sige, at der en oversidder i hver runde), da Michael gerne ville være med.

Der var afbud fra Niels-Peter, Jacob og Arne.

I gruppe B og C var der fuldt program med 4 kampe i hver gruppe.

I gruppe B var første kamp færdig efter ca. en time.

Bastian havde hvid mod Steen og Steen rokerede tidligt i partiet og det undlod Bastian, til gengæld angreb Bastian massivt på kongefløjen og efter ca. 20 træk, så valgte Steen at opgive. Det har være svært at rekonstruere partiet, da Bastians noteringsliste mangler træk, som Bastian har glemt at skrive.

Bjarne K. havde hvid mod Matt og vi ældre spillere er efterhånden blevet klar over, at de unge vinder, hvis vi ikke er meget omhyggelige med at holde spillet inden for remis grænsen og det lykkedes til fulde for Bjarne.

Anton havde hvid mod Jørgen og den kamp illustrerer godt, hvor gode vores juniorer er. Jørgen spiller på et tidspunkt bonde B5 og det efterlader en springer på C5 som et oplagt angrebsmål for Anton og han fik fuldstændig herredømmet i C linjen og Jørgen kom bagud med en officer og siden en mere og forsøgte siden, med en mat på baglinjen, men Anton havde alt under kontrol og vandt i stor stil.

Marcus og Marius sad vi siden af, hvor jeg spillede og et par gange kom jeg til at trykke på deres ur i stedet for mit eget, det tog de pænt. Et helt lige parti i henhold til den udleverede partiliste, men alligevel ender Marius med at have en let officer for lidt i slutspillet, idet Marius ikke slår tårnet på A6, men i stedet slår bonden på D4 og dermed får en bonde for et tårn. Problemet er, at Marcus har en beskyttet løber på H2, som gør at tårnet på A6 ikke kan slås uden det ender med et mat. Men et flot parti af begge.

I gruppe C vandt Gustav hurtigt over Aksel. Efter kun 21 træk var det parti færdigt. I henhold til partilisten ser det ud som Aksel kommer en let officer bagud og så kan se det formålsløse i at fortsætte.

Benjamin vandt over Peter, men det var Peters egen skyld. Efter 21 træk havde Peter en klar vundet stilling. Fritz vurderer stillingen til, at der er en mat efter yderligere 5 træk, men man må bare sige, at de unge kæmper videre selv om stillingen er tabt og så lykkes det nogle gange, at få forvirret modstanderens så meget, at man ender med at vinde, så godt kæmpet Benjamin.

Stefan havde sort mod Bjarne H, men det betød ingenting. Stefan kom bedst fra åbningen og udbyggede stille og roligt fordelen. Stefan spiller lidt på samme måde som Anton. De bruger deres betænkningstid og trækker meget velovervejet og lader sig ikke påvirke til at spille hurtigt og den taktik gav igen gevinst for Stefan.

Thomas var oppe mod klubbens nestor, Vagn, der er gammel Sønderjyllandsmester og Vagn kan stadig spille nogle rigtigt gode partier, denne aften måtte Vagn dog erkende, at stillingen efterhånden så noget miserabel ud og så valgte Vagn klogeligt at opgive og Thomas fik sin første sejr i en koordineret turnering, som medlem af Hvidovre Skakklub, så stort tillykke med, at nu er den milepæl nået.

I gruppe A var Torben, Michael og Jørn helt klart kanonføde, da vi skulle møde henholdsvis Flemming, Mohammad og Palle.

Jeg selv kom godt fra start og fik en stilling, hvor Mohammad ikke kunne rokere kort og det lykkedes at fastholde presset og vinde en G bonde, dog fik Mohamad smart byttet af og vandt bonden tilbage, men jeg fik mulighed for at give en skak med løberen og vinde en springer rent og så var den kamp vundet. En god skalp for mig.

Michael var oppe mod Palle og havde Palle helt nede i sækken og var i gang med at snøre den til, da Michael støttede sin springer med dronningen med en efterfølgende afdækker skak, men Palle spillede blot bonden til C6 og så var ballet reelt forbi. Michael var helt grøn af ærgrelse.

Torben var oppe mod Flemming. Torben havde forberedt sig grundigt på åbningen og spillede et særdeles flot parti. Som han sagde efter partiet, ville han undgå langsomt at blive udspillet positionelt, som han plejede mod Flemming, og han valgte derfor en opstilling med modsatrettede rokader, der ofte er garanti for "swing" og raske gensidige kongeangreb. Efter 3 timer spil troede jeg faktisk, at Torben kunne vinde en bonde og få et rigtigt godt springerfelt, men det var ikke rigtigt, viste Palle mig i analyselokalet. Partiet var hele vejen igennem vildt taktisk med mange kombinationsmuligheder, og Torben holdt fint balancen, indtil han til allersidst for vild i komplikationerne. Tidnøden var begyndt at presse. Flemming vandt altså, men fantastisk spil af Torben med en rating forskel på ca. 800 point. Jeg har desværre ikke partiet, men jeg er sikker på, at det vil blive vist på hjemmesiden, når det teknisk er muligt.

Referent

Jørn med hjælp fra Flemming

24.11.23

​​Hvidovre Skakklub

​​Hvidovre Enghavevej 2

2650 Hvidovre

Vil du være med?

​Meld dig ind her

Sponsorer

Facebook​

​Kontakt os​

Nogle felter er ikke udfyldt korrekt